FORENINGENS FORMÅL :

Foreningen har til formål "at udbrede kendskab til, hvordan man bevarer, holder, passer
og yngler med vores fugle". Samt hjælpe vore medlemmer i Frednings Miljø og import-
spørgsmål. Give gode råd til indretning af bure og voliere, sammensætning af et fuglehold.
Kontakt til dyrelæger, der er ekspert i fuglesygdomme. Et stort bibliotek står til rådighed
for vore medlemmer.

Ovennævnte formål søges tilgodeset ved afholdelse af et månedligt medlemsmøde, ved
afholdelse af udstillinger, samt ved at arrangere udflugter til hobbyvenner i både ind- og udland.


GODE FUGLEVEN :

Mange mennesker, børn såvel som voksne, interesserer sig for fugle. Vi har den holdning, at
hvis man holder levende væsner, må man sætte sig ind i deres oprindelige levevis, for at opnå
den optimale pasning og pleje.

De fleste af os, der holder fugle, holder dem i store udendørs- eller indendørsvolierer. Andre
holder deres fugle i bur indendørs.


ET PAR GODE RÅD :

Hold altid flere fugle sammen. Mange fugle lever parvis eller i flok, og de trives bedst, når de
har selskab.
Køb ALDRIG bure, som måske syntes smarte, brug rektangulære bure. Fugle føler sig meget
bedre tilpas, og buret er lettere at gøre rent. "De praktiske" kan lave buret selv.

Køb eller lav altid buret rigeligt stort. Fugle har vinger for bruge dem. En god rettesnor er, at
lave buret mindst 7 gange fuglens længde.

Brug naturgrene i buret, men vær sikker på, at de ikke er sprøjtede. Naturgrenene medvirker til,
at fuglene får slidt næb og klør, og grenenes varierede tykkelse bidrager til styrkelse af gribe-
musklerne i fuglenes fødder.


Anvend sand eller grus i burets bund. Fuglene har behov for sand og grus i deres fordøjelsessystem.
Lad være med at bruge "sandpapir". Det er ikke rart for fuglene at hoppe rundt på.

Sæt dig grundigt ind i fuglenes behov, allerhelst inden du anskaffer dem.

Det er vigtigt, at du har viden om følgende :

- foder og grønt.
- vitaminer og mineraler.
- temperatur og luftfugtighed.
- lysforhold.
- forhold i yngletiden.
- liv i naturen.


MÅNEDLIGE MØDER :

Vi afholder møder en gang om måneden, hvor vi som regel inviterer en foredragsholder inden
for hobbyen til at fremvise lysbilleder eller film. Bagefter går hobbysnakken over det fælles
kaffe-/tebord, da det altid er rart og lærerigt, at udveksle erfaringer om vores fælles interesse.
Uanset om man er nybegynder eller en erfaren hobbyven, kan man altid drage nytte af andres
erfaringer.


MEDLEMSBLAD :

4 gange årligt ( marts, juni september og december ) udkommer AF's medlemsblad, der i
artikler fortælles om vores alsidige hobby.

AF blev stiftet den 23. marts 1953.


Kontingent :

Indmeldelsesgebyr : 25,00 kr.
Junior (indtil 16 år) 150,00 kr.
Pensionist (67 år) 150,00 kr.
Pensionist ægtepar 175,00 kr.
Senior 225,00 kr.
Familie 275,00 kr.


Du er velkommen til at rette henvendelse til :

Formand Anders Berthelsen Tlf.: 32 55 07 14
Kasserer Leif Andersen Tlf.: 32 50 57 23

Eller send os en E-mail !


This page hosted by Get your own Free Home Page