TOLERANCELISTEN


EN LISTE FOR FÆLLES VISIONER OG FORNYELSE

Her er hvad vi vil gøre:

Hvad vil vi helt kort og konkret?
Vores program
Vores kandidater
TOLERANCELISTEN -

Tolerancelisten -

EN LISTE FOR FÆLLES VISIONER OG FORNYELSE

Den jødiske kultur har altid udviklet sig og været i bevægelse, næret af den fælles kerne af værdier. Tolerancelisten ønsker ikke at nedbryde, hvad der i generationer er bygget op, men derimod at udvikle det jødiske samfund i en nutidig retning, hvor dynamisk kultur og tradition, tilhørsforhold og fællesskab, åbenhed og progressivitet spiller hovedrollen fremfor konservatisme, dogmer og indgroede vaner.

Listens program i korthed:

Troessamfundets navn

Tolerancelisten ønsker en navneændring til:

Det jødiske samfund i Danmark

 

Anerkendelse af ikke-jødiske partnere

Vi vil arbejde for at integrere ikke-jødiske partnere i menighedslivet gennem blandt andet:

 

Åbning overfor konverteringer

Tolerancelisten vil arbejde for at Troessamfundet viser en moderne, positiv, fleksibel og åbenhjertig holdning overfor dem, som ønsker at konvertere.

 

Tryg alderdom

Der skal sikres dækning på plejehjemsområdet, og menigheden bør undersøge mulighederne for at arrangere fælles serviceydelser for de ældre medlemmer, såsom hjemmehjælp, udvidet sygeforsikring med dækning for privathospital eller socialrådgivning.

 

Brede kulturtilbud

Tolerancelisten vil arbejde for at der ansættes en fuldtidsmedarbejder, som skal organisere menighedens kulturtilbud med den samlede medlemsgruppe for øje. Der skal satses på alternative tiltag, som i langt højere grad vil kunne samle menighedens medlemmer på tværs af alder, religiøs holdning og ideologi.

 

De unge skal inddrages

Tolerancelisten vil arbejde for at der opføres ungdomsboliger og hurtigst muligt nedsættes et ungdomsråd.

Synagogen som fælles rum

Der er intet respektløst ved at bruge synagogen til andet end Gudstjenester. Vi ønsker derfor at den fremover stilles til rådighed for koncerter, foredrag, forestillinger og menighedsarrangementer.

 

Undervisningstilbud til alle

Tolerancelisten vil arbejde for at der tilbydes et bredt anlagt undervisningstilbud om jødedommen som religion og historisk fællesskab for alle, uanset deres religiøse ståsted eller interesse for jødedommen.

 

Bedre information og styrket profil

Tolerancelisten ønsker at informationsarbejdet opprioriteres, blandt andet gennem ansættelsen af en fuldtids-informationsmedarbejder.

 

Troessamfundets struktur

Vi skal bibeholde det nuværende indirekte valgsystem, men i ændret form, så formanden vælges demokratisk af et flertal af delegeretforsamlingen. Vi vil stedse arbejde imod, at sluttede kredse sætter sig på magten.

 

Centret i Ny Kongensgade

Kan der etableres bedre faciliteter andetsteds for medlemmerne og administrationen, er vi åbne for at bygningerne i Ny Kongensgade sælges.

 

Carolineskolen

Listen vil arbejde for, at skolen er på forkant med den teknologiske udvikling, så ingen børn forlader skolen uden at have fået et solidt kendskab til moderne informationsteknologi.

 

Troessamfundets formand

Tolerancelisten støtter Jacques Blum’s fortsatte formandsskab, fordi han repræsenterer den dynamik og nytænkning, som troessamfundets ledelse i mange år har manglet.

© 1999 Skriv til tolerancelisten@yahoo.com


This page hosted by Yahoo! GeoCities Get your own Free Home Page