|
Christian Andersen er helt sikkert B93 mest bemærkelsesværdige indkøb. Han ansættes som træner på en to-årig kontrakt, med en mulighed for at forlænge. Han afløser Peter Grahn, som var blevet en populær person i B93, efter at han først førte 2. senior op til toppen af Danmarksserien, og senere afløste Erling Bøje på 1. senior for at starte med en 1-0 sejr over Brøndby.
Kun enkelte spillere har forladt klubben i løbet af sommerpausen det er: Morten Jørgensen ( Frem) , Azaf Fazal ( Frem ) , Jan Christoffersen (Farum) , Christian Bank ( Tel Aviv ? ) resten har forlænget, og truppen er tilmed supleret med Mads Spur Mortensen ( AB ), Newros Dogan ( FCK ), Magnus Rønning Anderson ( egne rækker ), Rajko Lekic ( egne rækker ), David Petersen ( egne rækker ) og Carsten Andersen ( egne rækker ), Ugo De Lorenzo ( Avarta ), Ulrik Drost ( Herfølge ).
Jeg er sikker på, at B93 kommer til at præge kampene, idet de har en meget stærk offensivt instillede trup, udfra træningskampene har de i hvert fald lagt modstanderne under et stort pres fra start til slut.
Christian Andersens personlighed kommer helt sikkert også til at præge spillertruppen, med hans træningsmetoder og hans karismatiske måde at være på. Udfra træningskampene ser det ud til, at taktikken bliver 4-3-3 eller 3-5-2, så det ser positivt ud med hensyn til offensiv fodbold.
|
|