Interview med David Rasmussen :

Kan du fortælle lidt om din karrieres forløb ?
Jeg har jo som sagt spillet i B93 i en 11-12 år snart, og så har jeg været 1 år i Holland i FC Zwolle, det var et lidt mislykket år kan man sige, jeg løb ind i en 4-5 måneders lang skade i lyskenen,så det var ikke så tilfredsstillende. Så skiftede jeg så tilbage til B93 op til Superligasæsonen, og det har jo været spændende at prøve.

Hvad har været din største oplevelse med fodbold ?
Min største oplevelse har nok været at spille i Superligaen, selvom vi fik nogle klø engang imellem, men vi løb da ind i en 3-1 sejr over AB, så det var da meget godt.

Hvordan var det at skifte fra dansk til hollandsk fodbold, var der en stor forskel ?
Fysikmæssigt syntes jeg, at der var stor forskel, men teknisk syntes jeg ikke, nu spillede jeg jo i den næstbedste række og der er de ikke længere fremme end vi er her i Danmark, nu spiller vi næsten ligeså godt i den øverste del af 1.Division og i den nederste del af Superligaen, så niveauet passede meget godt.

Hvordan er den hollandske mentalitet omkring fodbolden i forhold til den danske ?
Den har meget med disciplin at gøre, danskerne tager det lidt mere afslappet på tingene, til træning og så noget, der gi'r de den 120 % hver evigt eneste gang, det er forskellen syntes jeg.

Hvordan var FC Zwolle så at spille i, i forhold til B93 ?
På alle punkter meget mere proffesionelle end B93 er nu, nu syntes jeg så, at B93 er kommet rimeligt godt med efter, at Christian Andersen er kommet til, han har banket lidt i bordet, men de er langt fremme i Holland, dernede er alle fuldtidsproffesionelle, og jeg tror, at de har omkring 25 fuldtids ledere omkring holdene, så der er helt klart mere proffesionalisme dernede.

Hvorfor vendte du egenligt hjem til B93 ?
Jeg løb jo ind i en 4-5 måneders skade, og havde kun spillet en 7-8 kampe for 1.holdet, jeg fik mig så en snak med træneren og vi blev enige om at ophæve kontrakten. Så kom B93 jo i Superligaen, og så kunne det jo være skægt, at se om man kunne komme på holdet der, og få lidt erfaring fra Superligaen.

Dvs. du overvejede ikke at skifte til andre klubber end B93 ?
Som jeg hele tiden har sagt, B93 er min klub, det har det jo været i lang tid, jeg elsker forholdene her, men kommer der en med den store pengepung så kan man jo altid kigge på sagen (sagt med et smil på læben).

Hvordan tacklede du alt den negative omtale både klubben og den enkelte spiller fik sidste år ?
Det var lidt svært i starten, man har jo også mange venner der ser fodbold, der så kommer hen og stikker lidt til én når man taber jeg ved ikke hvor meget.
Efterhånden begynder man vende sig lidt til det, man griner lidt af det til træning til sidst.

Hvordan oplevede du hele sidste sæson som helhed ?
Altså, det var en meget skidt sæson, vi havde forventet at klare os lidt bedre end vi gjorde, jeg mener ikke, at vi spillede særligt godt fodbold, vi spillede jo en rigtig lortesæson sidste år, så det går hurtigt i glemmebogen.

Tror du at nedeturen havde noget med Erling Bøje eller Peter Grahn at gøre eller tror du simpelthen ikke at truppen var stærk nok ?
Jeg tror ikke, at truppen var stærk nok og vi manglede nok nogle enkelte spillere som kunne gå ind og sætte lidt præg på holdet. Jeg tror ikke, at det havde så meget at gøre med trænerne, de gjorde et meget godt stykke arbejde. Men det var mere os spillere, som jeg ikke syntes var gearet, klubben var heller ikke gearet til at være i Superligaen, og det var dér fejlene var.

Tror du at holdet på nuværende tidspunkt, nu tænker jeg på 1.Divisionsholdet, er stærkt nok til at kunne matche nogen Superligahold bedre end sidste år ?
Ja, det tror jeg helt sikkert. Det har også noget at gøre med, at klubben er blevet meget mere proffessionel efter, at Christian Andersen er kommet, vi spillere har ligesom hævet os de der          5-10 % og det kan man også se til træning, der bliver gået meget mere til den, end der f.eks. blev sidste år.

Hvad var det første du tænkte da du fik at vide at Christian Andersen skulle være træner i klubben ?
Jamen, jeg blev meget positivt overrasket,  han er uden tvivl den bedste træner som jeg nogen sinde har haft. Han laver simpelthen forskellige øvelser fra gang til gang, han er helt sikkert den bedste træner, så jeg blev meget glad da jeg hørte det.

Hvad syntes du om hans spilsystem 3-5-2 som han jo altid har praktiseret ?
3-5-2 kan jeg godt se mange gode muligheder i, vi kommer næsten konstant i overtalssituationer på midtbanen, og kan vi så finde ud af at få smidt boldene rundt, som vi gjorde i starten af denne her sæson så tror jeg helt sikkert, at der er muligheder.

Hvordan befinder du dig på højrekanten ?
Det er ikke min yndlingsplads, det er det da i hvert fald ikke, men jeg spiller den plads jeg bliver sat på, og indtil videre går det da fint nok. Det er ikke min yndligsplads men jeg spiller den alligevel.

Sidste år spillede du jo så central midtbane, er det så dér du mener, at du er bedst ?
Central midt er min yndlingsplads, der er du med i spillet hele tiden, og der kan du ligesom selv bestemme spillets gang, det kan du ikke rigtigt ude på højrekanten, dér er du meget afhængig af de andre midtbanespillere, så min yndlingsplads er inde på den centrale midtbane hvor du kan få lov at lege lidt med bolden.

Får du så ikke en trang til at trække længere ind på midten, når du står ude på højrekanten du står jo tit helt alene derude ?
Nej, det har noget med spilsystemet som Christian Andersen gerne vil spille, vi gør jo banen meget bred og derfor bli'r jeg helt ude, der kommer jo også mange gode bolde derud, men der skulle jo gerne snart komme nogle flere.

Overvejede du at skifte klub efter Superligasæsonen ?
Øhmm, det gjorde jeg sådan set ikke, B93 er jo som sagt min klub, og de havde jo snakket stort om, at der skulle ske en helt masse ting så vi ikke skulle gå ned og ende ligesom Aarhus Fremad som jo ligger femtesidst, vi skal helt frem. Det var også derfor, at jeg tænkte, samtidigt med at der også var mange andre spillere som blev enige om, at nu bliver vi og giver den en skalde, så det var endnu en grund til at blive.

Hvordan er stemningen i truppen ?
Stemningen har her det sidste halve år været kanon god, der har været godt humør, og spillerne virker også tilfredse med den nye træner, så der er helt sikkert en god stemning.

Kunne du tænke dig at blive fuldtidsproffessionel, f.eks. i B93 ?
Ja, altså det er en lille drøm indtil videre, men det kunne være rart at blive fuldtids herovre i B93 og så kunne bruge alt sin tid på fodbold, så man kan koncentrere sig kun om det.

Hvad laver du ved siden af fodbolden ?
Jeg kører noget smørebrød ud for et firma i øjeblikket, men det er da helt klart, at fuldtidsproffesionelisme er det som jeg stiler efter, og det håber jeg da også kommer på plads.

Hvis muligheden bød sig kunne du så tænke dig at komme til udlandet igen ?
Det er da helt sikkert spændende, at komme til et andet land, til en anden kultur og ligesom se hvordan man opfører sig i andre lande, så jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at komme til udlandet igen.

Hvis du fik en chance for at vælge hvilken som helst klub, hvor ville du så gerne spille ?
Der hersker nok ingen tvivl om, at det skal være i Italien i Inter.

Kan man som spiller mærke om der er medrejsende fans til kampene ?
Ja, helt sikkert jeg syntes, at det er kanon at fansene tager turen til f.eks. Randers (der var 50 medrejsende), og vi spillere siger da også til os selv når vi går på banen, at nu skal vi give den en skalde også for fansenes skyld, når i nu tager den lange tur. Så det er helt sikkert rart for os spillere, at vi kan mærke at vi har støtten bag ved os, det hersker der ingen tvivl om.

Har du nogen ritualer før en kamp, som f.eks. højre sok på før den venstre ?
Nej, det har jeg faktisk ikke, jeg spiser lidt tyggegummi, men det er da vidst også det eneste.

Hvad syntes du om at skulle overnatte i f.eks Odense eller Aarhus når i skal til Jylland ?
Jeg syntes faktisk at idéen er kanon god, lad os nu sige, at vi ikke har overnattet i Aarhus op til Randerskampen, så skulle vi have været oppe kl. lort om morgenen og det er noget ged, så jeg syntes, at idéen er helt kanon.

Hvad synes du om B93's nyeste initiativ Radio '93 er det noget i som spillere kan bruge til noget ?
 
Det lyder da spændende. Jeg håber, at det kommer op og køre og blive en mindre succes og jeg glæder mig til at høre det 2. program. (Radio '93 kan findes på hybrid 88,8 FM og bilradio 92,9 FM om torsdagen kl.16-17).

Hvilken placering har B93 efter denne her sæson ?
Øhhh, jeg tror at vi bliver nr.2, jeg tror at Midtjylland bliver svære at hente, og de virker rimeligt stabile, vi har sat nogle dumme point til og det har de ikke, så jeg tror vi bliver nr.2. Jeg tror til gengæld, at Haderslev knækker i længden og ender derned ad i rækken, men Køge kunne godt gå hen og holde i længden, så evt. Køge som nr.3.

Kan du beskrive din spillestil med 3 ord ?
Med 3 ord !!
Øhh, jeg mener selv, at jeg har en stabil teknik og jeg er da også ved at komme med fysisk, hurtigheden har aldrig været min stærke side, men den er ved at være der, men det må nok være teknikken der er i højsædet.

Hvad syntes du om at skulle møde Brøndby i pokalen ?
Ja, vi havde jo snakket om, at det kunne være skægt at møde FCK inde i Parken, der klarede vi os jo OK sidst, men Brøndby, det bliver da også skægt, det var måske ikke lige vores ønskemodstander, men vi ta'r den da med stiv arm det er da helt sikkert.