|
Frem-B93 3-1
B93 spillede et københavner-derby mod Frem på Valby Idrætspark foran 1128 tilskuere, rammerne var perfekte og der var strålende solskin.
Kampen startede da også godt set med B93-briller der blev spillet aggressivt og der var mange gode kombinationer, og efter ca. 15 min. spil kom B93 foran på et fremragende frisparksmål af David Rasmussen og herfra så det ud som 3 sikre point, for resten af 1. halvleg var et stort stormløb mod Fremmernes mål, det var faktisk en nydelse at se hvordan man ved simple midler kunne skille et forsvar fuldstændigt fra hinanden, men ak, ikke flere scoringer i første halvleg.
Efter halvlegen kunne ligesom mærke, at B93 spillerne ikke kunne holde tempoet oppe i 90 min. og som kampen skred frem må man da sige at Frems scoring til 1-1 var i orden, selvom det var deres første 100 % chance.
Herefter gik B93 fuldstændigt i stå, og det var desværre meget let for Frem at score til både 2-1 og 3-1, og udfra anden halvlegs var det fuldt fortjent.
B93-Brøndby 0-4
B93 spillede idag 1/8 finale mod Brøndby og det sørgelige resultat blev 0-4. B93 startede ellers bedst og var meget agressive i deres spil. B93 startede ud i en 3-6-1 formation og det var i starten mærkbart, at der ikke lå angribere fremme for at presse brøndbyforsvaret. Efter 22 min. spil blev kampen i realiteten afgjort da Mads Spur Mortensen forivrede sig og sparkede en gang for meget til Mattias Jonson ankel og det takserede dommeren til rødt kort.
Min teori omkring udvisningen er, at Mads Spur var meget ivrig for at spille en god kamp, for det er jo ikke nogen hemlighed at han "kun" bruger B93 som et springbræt til en Superligaklub, derfor var måske for ivrig, og dermed på en måde overophedede og det kostede ham altså hans mulighed for at imponere evt. købere, og lad mig sige jeg ville nødigt befinde mig i det omklædningsrum da han kom derud.
Efter udvisningen fik Brøndby selvfølgeligt trykket spillet længere frem, og det betød også at B93 fik meget sværere ved at få spillet til at flyde.
Selvom B93 spillede energisk og kæmpede r.... ud af bukserne, kunne man ikke forhindre at Brøndby fik scoret til 1-0 ved Ruben Bagger, det var desværre bare et mål der kom via en lille forsvarsfejl.
Efter halvlegen begyndte man at kunne se foskellen rent konditionsmæssigt, men det skal lige nævnes at det kun var fordi at Mads Spur manglede på midten af banen, Brøndby begyndte nu for alvor at trykke på og det betød da også at Magnus Svensson kunne score sit første mål for Brøndby, hvilket desværre for kampen blev scoret fra en offside position som hverken linjevogter eller dommer så. Nu ventede man så bare på, at Brøndby snørede sækken og det skete med 8 min. mellemrum 0-3 ved Peter Madsen og 0-4 også fra en meget tydelig offside position af Krister Nordin.
Det som der ærgrer mig mest var at DBU ikke kunne have fundet en dommer og to linjevogetere som var opgaven moden, de var simpelthen for bange for at dømme mod Brøndby, de turde simpelthen ikke og det betød at B93 fik omkring 5-6 gule mens Brøndby kun fik 1-2 gul kort og begge hold spillede lige hårdt, dog skal det nævnes at udvisningen var iorden.
Til sidst vil jeg gerne have lov til til at rose Lasse Sigdal og David Rasmussen for en fornuftigt kamp, men jeg var mest imponeret af Per Krøldrup og Morten Karlsen der begge spillede bedre end de fleste brøndbyspillere.
B93-B1909 2-1
I dag var det rækkens absolutte bundprop B1909 der var på besøg på Østerbro Stadion, og man kunne derfor tillade at forvente en sikker sejr.
Men som det ofte sker når man forventer en stor sejr så sker det modsatte, B1909 fik efter en lidt rodet start, dog med B93 som de toneangivende hold, scoret til 0-1 ved Thomas Birk. Det var en B1909-spiller der brød igennem i venstre forsvarsside og lagde den ind over Nicolas Nielsen mødte bolden ved forreste stolpe hvor han boksede bolden op i luften, bolden fik desværre retning mod mål og Thomas Birk skulle kun skubbe bolden ind over stregen, og nu kunne man ikke lade være med at tænke på sæsonens første møde med B1909 hvor B1909 også kom foran og derefter spillede en ny opstilling der hedder 10-0-0. Det skete også idag, men heldigvis fik Troels Jensen 8 min. senere, scoret sæsonens indtil videre flotteste mål på hjemmebane. Han modtog bolden på kanten af feltet lobbede den over en B1909-spiller og sparkede den elegant over i det lange hjørne uden chance for B1909-målmanden. Resten af halvlegen var sådan lidt la-la, der skete ikke det helt store.
I halvlegen blev Ulrik Drost skiftet ud med Newros Dogan der noget overraskende startede ude igen.
2.halvleg var ikke særligt inspirerende, der skete ikke det helt store, det eneste positive der er at fortælle om 2.halvlegs første ½ time var at jeg fik spist en god fransk hotdog.
Det var først da Jeppe Tengbjerg blev skiftet ind for Anders Højlund, at B93's angreb fik lidt mere bevægelse, han kæmpede godt, løb på alle bolde og virkede opsat på at bevise sit værd( det var jo hans første kamp i forårssæsonen).
I det 80 min. var det da også Jeppe Tengbjerg der fik scoret til 2-1. Et frispark på kanten af feltet blev lagt ind over til forreste stolpe og der stod han klar, og headede bolden i mål til stor forløsning for både spillere og fans.
Herefter var der et par gode chancer til Tengbjerg, men han manglede lige det sidste held.
Lidt skuffende at det skulle tage så lang tid at sikre sig sejren over bundproppen som kun har fået 5 point i hele sæsonen(og 3 af dem var mod B93).
Fremad Amager - B93 1-1
B93 spillede idag mod Fremad Amager og kampens resultat blev 1-1, retfærdigheden af dette resultat kan dog diskuteres.
B93 var meget bedre end Fremad Amager og det så længe ud som om at det var et spørgsmål om tid før B93 fik scoret, men som så mange gange før udeblev scoringerne helt, i hvert fald i 1.halvleg. Det skal dog siges at Fremad Amager havde den største chance i kampens første 45 min., idet at Troels Jensen ikke fik sparket en bold væk som sidste mand og det resulterede i en 1 mod 1 situation, men der var Fremad spilleren ikke dygtig nok Nicolas Nielsen som stod helt ude i kanten af feltet, men Fremad spilleren valgte at placere bolden lige i maven på Nicolas Nielsen, så 0-0 ved halvlegen.
Efter halvlegen begyndte B93 at sætte tempoet yderligere i vejret og Fremad spillerne kunne simpelthen ikke følge med og det gjorde at Fremad fik smidt Sammy Youssouf ud efter 2 meget dumme frispark.
B93 fik dermed lidt mere plads og Ulrik Drost fik efter lidt fikst spil frem og tilbage omkring feltet en aflevering fra Mads Spur Mortensen, han tog bolden med sig og blev nedlagt af målmanden da han prøvede at komme forbi, Mads Spur Mortensen var som sædvanlig en sikker mand fra 11 meterpletten.
Lidt senere fik Fremad endnu en mand smidt ud og nu så det virkligt positivt ud for B93, men med 10-15 igen begyndte B93 at køre bolden frem og tilbage nede omkring eget felt, ogda de endeligt fik ekspederet bolden fremad mistede de den alt for hurtigt, og det gjorde at der kom nogle enkelte Fremad kontraløb. 2 min. før tidblev en Fremad spiller nedlagt i højre side af banen og der blev fløjtet for frispark. Nu var alting så nervepirrende som det overhovedet kunne blive, der var nu 18 mand samlet inde i feltet og på en besynderlig måde formåede Kasper Meyer at tæmme bolden tage den ned få kontrol over den, dreje rundt og sparke bolden ind i målet til slutresultat 1-1.
Det skal dog lige nævnes at B93 ramte indersiden af stolpen på angrebet efter Fremad målet.
Det kan nu konstateres at man ikke skal spille alt for defensivt selvom man spiller 25 min.11 mod 9.
B93-Haderslev 2-1
Sæsonens første sejr kom i hus med en fortjent 2-1 sejr over Haderslev som B93 nu har besejret 3 gange i denne sæson ( 2 turneringskampe, 1 pokalkamp) med en samlet målscore på 8-5.
Kampen startede ellers ikke særligt godt, da Haderslev efter små 10 min. scorede til 1-0 ved Mads Bro Hansen, der var lidt forviring i B93 forsvar og han fik således en friløber som han scorede på. Herefter var det en meget jævnbyrdig kamp, men jo længere man kom ind i kampen desto mere af spillet overtog B93, og efter 35 min. scorede Lasse Sigdal til 1-1, han fik en aflevering foran mål som han tog ned og derefter tippede han den elegant over målmanden.
I 2. halvleg var B93 spildominerende, og man sad og ventede på at det næste mål skulle komme, men desværre blev den ene store chance efter den anden misbrugt, blandt de store syndere var Ulrik Drost, Danny Jung og David Rasmussen.
Midt i anden halvleg blev Danny Jung pillet ud og Anders Højlund kom på banen, og det skulle vise sig at være en klog beslutning, for efter en times spil scorede han efter et hjørnespark til 2-1, og nu sad man og håbede på at målene strømmede ind, men der var kun en forskel på 1. og 2. halvleg og det var at i 2.halvleg var Anders Højlund og Ulrik Drost/Rajko Lekic der var de store syndere.
Alt i alt en fornuftig start på sæsonen, men vigtigst af alt var de 3 point.
|
|