Danmarks Virtuelle Krønike
Netdoktor - alt om sundhed og sygdom
På internettet kan man finde alskens oplysninger om sundhed og måske især sygdom. Primært er al den information der udbydes på engelsk. Derfor er netdoktoren særdeles velkommen for her er alt på lægmandsdansk; ovenikøbet helt forståeligt! Der findes dog i forbindelse med netdoktor også en søgemaskine der,ved indtastning af f.eks medicinske termer, giver svar på andre sprog end dansk.
Alle generelle spørgsmål kan man finde svar på hos netdoktoren og der forefindes også en medicinliste hvor man bl.a kan bekendtgøre sig med en given medicins bivirkninger, doseringsanvisninger o.l. Udover det findes der også emnegrupper hvor man som besøgende kan give sit besyv med i den altid huserende debat. Her diskuteres alt. Der skal dog lige gøres opmærksom på at denne mulighed for at skrive indlæg ikke er en mulighed for at give "gode husgeråd" eller f.eks hænge bestemte læger ud i offentligheden! Netdoktor er pga. begyndererfaringen tilsyneladendeblevet nødt til at være mere restriktiv end formålet måske var, da man startede disse sider op. Dengang var der mulighed for at skrive praktisk talt alt uden censur men da visse, ikke fagkyndige, følte sig tilskyndede til at dele såvel gode som dårlige erfaringer med enhver, blev praksis ændret og der er nu et lødighedskrav. Lever man ikke op til dette bliver indlægget simpelthen fjernet med det samme. Netdoktor er en god side for oplysning om hverdagens små skavanker og såmænd også de større og mere behandlingskrævende ditto. Siderne bør dog aldrig bruges som "gør-det-selv" inspiration og man tilskyndes altid til at henvende sig til egen læge såfremt man har et presserende problem. Besøg netdokor der, endskønt sponsoreret af medicinalbranchen, er virkelig oplysende og et godt sted at starte hvis man vil have enten generel eller mere specifik viden om et sundhedsmæssigt problem.