Den legemlige forening er givet menneskeheden, som basis for dens formering. Kønsdriften og dens naturlige udløsning må tages med i det menneskelige liv på samme måde som legemets øvrige funktioner. 

Mennesket kan således ikke undlade at indtage næring eller udskille de affaldsstoffer, som normalt skal udskilles - også selvom dette kan være en uæstetisk forteelse. For handler mennesket mod naturens orden, da ødelægger det simpelthen sit legeme - selv om der handles ud fra tilsyneladende æstetiske synspunkter. 

Men alle kan - i kraft af deres vilje - svække, forædle og beherske kønsdriften, så at individet ikke giver efter for driften både i tide og i utide - ikke bliver en slave af driften. 

Der forventes altså ikke seksuel afholdenhed, men derimod renhed i sind, tanke og følelser. I kraft af sin vilje kan enhver rense sindet og tanken for urene, amoralske og obscøne tanker, billeder og forestillinger. Thi er sind og tanke rene, drages mennesket ikke mod det urene, mod utugt, mod kønslig selvtægt, mod kønslige forbrydelser o.s.v. 

Enhver må således følge sit legemes krav indenfor det som Jeget og dets samvittighed mener er de rette grænser for kønsdriftens udløsning. Begæret efter et andet menneske er rent hvis tankerne bag er rene - urent hvis tankerne er urene.