|
De mere fremskredne menneskeånder er i besiddelse af evnen til at kunne helbrede visse sygelige tilstande i det menneskelige legeme. Den der bliver behandlet skal ligge udstrakt på et bekvemt leje. Ved strygninger med håndfladerne 3-5 cm fra legemet fra hoved til fod - ikke modsat - eller ved at lægge hænderne korsvis over det syge sted på legemet, kan man opnå gode resultater, til tider fuldstændig helbredelse. Under behandlingen tilføres der den syge en del af det lys, som udstråler fra den udøvende. Udstrålingerne opsuges af legemet og gennemstrømmer det helt, hvorved lidelserne mildnes eller ophæves. Men det siger sig selv, at langt hovedparten af legemets sygdomme IKKE kan helbredes på ovennævnte måde og det er forkasteligt hvis de lidende ikke FØRST henvender sig hos egen læge, som så afgører om det er formålstjenligt at behandle patienten med de såkaldte magnetiske strygninger. Specielt nervelidende har gavn af denne type behandling. |