Gud og skabelsen

Gud er et mægtigt flammende Lysvæsen. Fra Hans legeme udgår Lysets æteriske stråler og herliggør dets lysende skønhed. Ungdom, renhed og skønhed i sublimeste form er udtryk for Hans personlige fremtræden. 
  
 

Vores fælles Fader, Gud, Værner og øverste Leder både på jorden og i de sfæriske verdener, fremsteg af Lyset for ukendte evigheder siden. Efter at Gud fremsteg som et fuldkomment flammevæsen - alvidende, alkærlig og almægtig - skabte Han sammen med et vidunderligt Herlighedsrige, tusinder og atter tusinder af herlige, skønne skikkelser - åndelige væsener - Englene. Først senere skabte Gud det univers vi tilhører samt menneskeånden.  

Under bønnen kan opnås en direkte forbindelse Gud, her mødes vores tanker med Hans, vores Vilje til Lyset og det gode med Hans Vilje, der er idel Lys, Renhed og Kærlighed. Jo inderligere bøn og jo stærkere tanker, desto større Styrke modtager vi af vor Fader. Herigennem kan vi opnå al den hjælp, der er nødvendig til at hærde viljen i kampen mod mørket og synden 


       Fra Evighed af var Mørket overalt.  
       I Mørket var Lyset; i Lyset vare Tanken og Villien 
       Men Tanken og Villien vare ikke i Mørket 
       I Lyset var alt det godes Mulighed, men i Mørket var alt det ondes                          Mulighed.  

       Ukendte Evigheder svandt.  
       Langsomt droges Tanken og Villien mod hinanden.  
       Langsomt bredte Lyset sig, det blev klarere og renere.  
       Det blev Dæmring 

       Ukendte Evigheder svandt.  
       Tanken og Villien droges end nærmere mod hinanden.  
       Lyset bredte sig mere og mere, det straalede klart og skønt.  
       Det blev Morgen 

       Atter svandt ukendte Evigheder.  
       Tanken og Villien nærmede sig hinanden end mere.  
       Lyset vældede frem overalt, det flammede klart, skønt og herligt.  
       Det blev Dag 

       Atter svandt ukendte Evigheder. — — 
       Tanken og Villien forenedes.  
       Da fremsteg af Lyset ved Tankevilliens Kraft en flammende Skikkelse, et aandeligt Væsen — Gud 
       Men i samme Stund lod Gud tolv straalende Skikkelser, aandelige Væsener, fremtræde af Lyset. Og disse bleve Guds Hjælpere, Guds Tjenere. 
       Da begyndte Tiden 
       Men intet Menneske kan, og intet Menneske vil kunne udmaale de Evigheder, der ere svundne fra Tidens Begyndelse til eders Dage.

 




Back To Index