Tanken repræsenterer det primære kvindelige abstrakte begreb, det intuitive, det formende og skabende; Viljen det primære mandlige abstrakte begreb, det befrugtende, udøvende og herskende.  

Gud skabte ånderne to og to, et mandligt og et kvindeligt væsen - et dualpar, der er bestemt til i al evighed at udfylde og supplere hinanden.  
  
 

Efterfølgende frigives den astrale genpart som beholder det døde legemes ydre udseende i ca. 5-20 min, hvorefter den opsuges af mørket og forsvinder. 

Isolationslaget mellem det astrale og åndelige legeme opsuges af lyset i løbet af 3-6 timer, hvis ikke det "fanges" i mørkeophobninger og fremtræder som "spøgelser". 
Efter dødens indtræden bliver menneskeånden dysset i søvn af skytsånden. Dette sker for at lette åndens frigørelse og for at undgå uhyggelige erindringer om det livløse legeme. Menneskeånden vækkes først til bevidsthed i den sfære, hvor åndens bolig findes og hvortil den bringes af sin skytsånd. 

Mange afdøde har i dødsøjeblikket eller kort efter dødens indtræden - drevne af deres længsel - vist sig for slægt og venner. Er det menneskeånder der viser sig, sker det ved en almindelig mediumistisk materialisation. Den, der har set apparitionen, har da været medium (ofte uden selv at vide sig i besiddelse af denne egenskab), eller også har et medium været til stede i nærheden af den, som ånden længtes efter at vise sig for.

Da opholdet i sfærerne for de unge og uudviklede ånder, normalt er temmelig kortvarigt (5-30 år), kan menneskene ikke vente at træffe ALLE forudgangne slægtninge og venner efter hver inkarnation. For mere fremskredne ånder kan opholdet strække sig over 35-80 år - for enkelte op til 100 år. 

Flere personer der har været tæt på den fysiske død, har efter vellykket genoplivning beskrevet deres nærdødsoplevelse. I mange af disse beretninger oplever personen at passere gennem en tunnel af lys. 

Ånden kan ligeledes løses fra legemet under søvn, narkose eller besvimelser og der findes talrige beretninger om sådanne ud-af-kroppen-oplevelser (UAKO). 

"Først frigør sjælen sig og svæver ganske let over den fysiske krop. Dernæst stiger den horisontalt og bevæger sig væk til en opretstående stilling. Under hele projektionen sammenkædes de to legemer af en elastisk sølvstreng."